Her giver vi tips og råd til hvordan du vedligeholder dit tag på udestuen og hvad du skal tænke på.
Regelmæssig rengøring anbefales for at forlænge tagets levetid. Til almindelig rengøring anbefales følgende vejledning.
Fremgangsmåde:
Skyl pladerne med vand.
Vask pladerne i en opløsning af mild sæbe eller opvaskemiddel/rengøringsmiddel og lunkent vand. Anvend en blød klud eller svamp til at fjerne snavs.
Skyl med koldt vand, og tør efter med en blød klud for at forhindre pletter.
På større overflader kan du anvende en højtryksvask. Vær mådeholden med at anvende tilsætningsstoffer i vandet.
Rens tagrender/nedløbsrør for blade og andre genstande.
Vinter:
Vær omhyggelig med at fjerne sne og is fra udestuens tag, og hold tagrender, nedløbsrør og profiler fri for is og sne. Tilfrysning kan bl.a. betyde, at ekspanderende is løfter dele af tagbelægningen med efterfølgende lækage samt risiko for frostsprængning af tagrender og nedløbsrør.
Monter et termostatstyret varmekabel i tagrender og nedløbsrør for at forhindre isdannelse og risiko for vandlækage. Du kan finde oplysninger om Willab Gardens varmekabel på vores hjemmeside eller via vores udestuesælgere.
Bemærk: Vær opmærksom på ikke at stå på tagpladerne, når du arbejder på taget. Læg noget ud, der fordeler vægten, f.eks. en planke eller en stige på tværs af tagbjælkerne